Det
Nordatlantiske
Fyr i
Hanstholm
Et kulturhus og udstillingssted for kunst med naturen som medspiller.
Fyrtånet er åbent dage 9:00—21:00.
Entré: Voksne 35 kr., alle under 18 er gratis.
Betales i tårnet eller i butikken.
Udstillingerne med har åbent fre-, lør- og søndage, samt ferier og helligdage, 10:00—16:00.
For åbningstider i café & restaurant se:
Lyspunktet
Alle indtægter går til at vedligeholde vores fyr og sikre løbende, spændende aktiviteter og udstillinger.
Aktiviteter lige nu
Find ud af, hvordan computerspil og poesi kan passe sammen til denne forfatteraften med den debuterende og prisvindende digter Christine Kjærulv.
Hendes debut ’Motherlode’ er en hårdtslående og øm debutdigtsamling om at vokse op med psykisk vold i familien – og at flygte ind i computerspillet ’The Sims’, når truslen er akut.
I dette foredrag bliver du klogere på Antarktis, hører om farlige ekspeditioner, opdagelser, krige og situationen i dag på det kæmpe kontinent.
Få indblik i fængselsverdenen og se den fra 2 sider. Spændende og livsbekræftende foredrag med Kuno Pedersen og Kim Winther på Fyret i Hanstholm.
Kom med til en kombination af foredrag om den indianske levevis, shamanistisk bevægelse og en indre, åndelig rejse sammen med Sanne Hoxer på Fyret i Hanstholm.
Med albummet Seinfer∂, produceret af Teitur, skaber Lea Kampmann et intimt musikalsk rum med sjælfuld vokal og stærk lyrik. Den færøske singer-songwriter inviterer publikum ind i en nærværende koncertoplevelse præget af ro, refleksion og fortælling.
Sammen med sit band bevæger musikken sig mellem det stille og det intense – med plads til fællessang, improvisation og sanselig lyd.
I efteråret 2026 åbner Maskinrummet på Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm for en udstilling med fotografiske værker af Fredrik Clement.
Udstillingens fotografier af landskaber i Thy er ikke 1:1 afbildninger af bestemte lokationer, men i stedet fortolkninger af hvordan det føles at være til stede i naturen. Værkerne undersøger hvordan vi som mennesker oplever et landskab som vi har kendt så længe, at det på én gang forsvinder og fylder alt. På den måde forstyrrer og udfordrer fotografierne vores vante forestillinger om naturen og vores måde at være i naturen på. Udstillingen inviterer os til at genopleve landskabet med vores egen krop og sanser.
Fredrik Clement bor i Thy og arbejder med analogt fotografi og tryk. Hans værker har ofte landskabet og mennesket i landskabet som omdrejningspunkt. Han er optaget af fotografiets metoder, processer og forskellige udtryk.
Find ro med meditativ yoga i Hanstholm. Oplev blide stræk, roligt åndedræt og guidet afspænding på Fyret. Se holdet, og tilmeld dig i dag.
Få stærke og rørende filmoplevelser på Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm. Første tirsdag i måneden fra oktober til marts.
KulturRummet og Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm inviterer på filmforevisninger den første tirsdag hver måned fra oktober til marts. Vi har udvalgt en blanding af finurlige, eftertænksomme, rørende og sjove film. Kort sagt film for enhver smag – og alle sammen fra Norden.
Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendig.
Lejligheder og lokaler til leje
Vil du gerne være helt tæt på Nationalpark og Vesterhav i autentiske, historiske rammer?
Praktisk information
Find tid, find vej
Et centralt vartegn
“Hanstholm Fyr er et af Thisted Kommunes allervigtigste kulturarvsmiljøer og er et centralt vartegn for Hanstholm.”
Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm er ikke blot et imponerende og historisk vartegn – det er et levende kulturhus og et kulturelt fyrtårn for hele Thy. Her mødes både havets og Nationalparkens rå skønhed med kunstens mangfoldighed i en unik ramme, hvor skiftende kunstudstillinger giver nye oplevelser året rundt.
Fyret er mere end et sted at besøge – det er et sted at leve. De smukt renoverede bygninger rummer eksklusive lejligheder, hvor både kunstnere, fagfolk og privatpersoner kan bo og lade sig inspirere af den særlige atmosfære.
Med sine over 180 års historie fortæller Fyret om fortidens betydning for skibstrafikken, samtidig med at det i dag er et dynamisk centrum for koncerter, filmvisninger, foredrag og kulturelle begivenheder. Her forenes natur og kunst i en sjælden symbiose, der gør Fyret til en perle i det nordjyske kulturlandskab.
Det
Nordatlantiske
Fyr i
Hanstholm
Tårnvej 7
7730 Hanstholm
Cvr.nr. 37603295
Mobile Pay: 93250
Tlf. +45 9272 7730
simon@hanstholmfyr.dk
English








